Nedsivningstilladelser

Nedsivning af tag- og overfladevand kræver altid tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven § 19. Nedsivning kan ske fra overfladen og fra nedgravede faskiner. Nedsivning må ikke ske direkte ned i et grundvandsmagasin, men skal sive igennem en umættet zone i jorden. Det anbefales, at nedsivningen sker mindst 5 meter fra beboelsesejendomme og fra bygninger med kælder samt mindst 2 meter fra øvrige bygninger, vej og skel. Nedsivning kan godt ske fra vejbede/faskiner og permeable belægninger placeret i vejarealet, så længe nedsivningen ikke skader vejen. Et nedsivningsanlæg, både på overfladen og under jorden, må ikke forårsage overfladeafstrømning og gener for andre.

Der er forskellige krav til rensning før nedsivningen afhængigt af hvilken type vand, der ønskes nedsivet. Se mere om det i under rensekrav for regnvand.